At leve med insulinpumpe

Fordele

Insulinpumpebehandling giver et enklere liv med bedre blodsukkerkontrol , bedre helbred og øget livskvalitet både i dag og i fremtiden .

Insulinpumpebehandling er et udmærket alternativ, du kan overveje til håndtering af din diabetes. Læs lidt om de vigtigste fordele:

Generelt lavere HbA1c-niveau 1-4
Studier viser, at personer, der bruger insulinpumpe, har lavere HbA1c-niveauer – et mål for blodsukkerniveauerne over tid – end dem, der får daglige injektioner. Det er vigtigt, da forskningen viser, at jo lavere HbA1c-værdi, desto mindre risiko for at udvikle diabeteskomplikationer på lang sigt.

Bedre daglig blodsukkerkontrol 3-5
Der er mange faktorer, som kan påvirke en god blodsukkerkontrol – alt lige fra stress til sygdom eller rejser. Insulinpumpen bidrager til, at det bliver mere håndterbart, hvis man sammenligner med daglige injektioner. Du kan justere dit insulin når som helst for at imødegå forskellige udfordringer. Brugere af insulinpumper kan mærke, at de endelig ”har givet slip på rutsjebaneturene”.

Færre episoder med alvorlig hypoglykæmi 2-4,6,7
Det har vist sig, at pumpebrugere oplever færre tilfælde af alvorlig hypoglykæmi end dem, der får daglige injektioner.

Større fleksibilitet
Insulinpumper er konstruerede til at holde trit med et liv, der ændrer sig fra dag til dag. Til forskel fra behandling med daglige injektioner giver insulinpumpen dig friheden til at bestemme, hvornår du vil spise og sove, og til at vælge, hvornår og hvor længe du vil motionere og så videre.

Færre injektioner
Intensiv behandling med daglige injektioner kan nødvendiggøre hele 1.460 nålestik om året. I samme tidsrum behøver pumpebrugeren kun stikke sig (for at skifte infusionssæt) 156 gange (ca. 3 gange om ugen).

1. Weissberg-Benchell J, Antisdel-Lomaglio J, Seshadri R. Insulin pump therapy: a metaanalysis. Diabetes Care. 2003;26(4):1079-1087. 2. Rudolph JW, Hirsch IB. Assessment of therapy with continuous subcutaneous insulin infusion in an academic diabetes clinic. Endocr Pract. 2002;8(6):401-405. 3. Hoogma RPLM, Hammond PJ, Gomis R, et al. Comparison of the effects of continuous subcutaneous insulin infusion (CSII) and NPH-based multiple daily insulin injections (MDI) on glycaemic control and quality of life: results of the 5-nations trial. Diabet Med. 2005;23(2): 141-147. 4. Linkeschova R, Raoul M, Bott U, Berger M, Spraul M. Less severe hypoglycaemia, better metabolic control, and improved quality of life in type 1 diabetes mellitus with continuous subcutaneous insulin infusion (CSII) therapy; an observational study of 100 consecutive patients followed for a mean of 2 years. Diabet Med. 2002;19(9): 746-751. 5. Pickup J, Mattock M, Kerry S. Glycaemic control with continuous subcutaneous insulin infusion compared with intensive insulin injections in patients with type 1 diabetes: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2002;324(7739):705+. 6. Bode BW, Steed RD, Davidson PC. Reduction in severe hypoglycemia with long-term continuous subcutaneous insulin infusion in type 1 diabetes. Diabetes Care. 1996;19(4):324-327. 7. Bode BW, Sabbah HT, Gross TM, Frederickson LP, Davidson PC. Diabetes management in the new millennium using insulin pump therapy. Diabetes Metab Res Rev. 2002;18(suppl 1):S14-S20. 8. Tamborlane W, Beck R, Buckingham B. Continuous glucose monitoring and intensive treatment of type 1 diabetes. N Engl J Med. 2008;359:1464-1476.