Kategoriarkiv: Vælg pumpe

Fordele og funktioner i Animas Vibe

Vigtigt

Animas vibe – smart, avanceret og alligevel så enkel!

Overvejer du, om behandling med en pumpe er en mulighed for dig? For at hjælpe dig i dit valg har vi beskrevet nogle af de egenskaber og fordele, du får, hvis du vælger en Animas Vibe. Vi ønsker, at du skal føle dig tryg og inspireret, når du beslutter dig for at prøve vores pumpe.
Tag et nyt skridt i dit liv og din behandling!

Stor, tydelig farveskærmanimas_2
Har du sommetider haft svært ved at se eller læse på et display?
Vores insulinpumpe har et oplyst farvedisplay. Det giver den bedst mulige læsbarhed. Selvom du befinder dig i mørke, har du ingen problemer med at aflæse din pumpe, for eksempel i biografen, midt om natten eller på aftentur.
Som forældre kan du tydeligt aflæse skærmen, også selvom du kigger hen over barnets skulder. For dig, der har synsnedsættelse, er det nemmere at aflæse informationerne, hvilket gør det mere sikkert for dig at bruge pumpen. Hvis du bruger CGM-funktionen, vises dine værdier og også retning og hastighed med pædagogisk farvede tendenspile.

Let at brugeanimas_4
Animas har et “selvinstruerende” og meget enkelt menusystem på dansk. Man lærer hurtigt at håndtere pumpen, der kun har tre knapper. Dette øger sikkerheden og minimerer risikoen for misforståelser. Du får hele tiden hjælp af pumpen, så du ikke glemmer noget. Af hensyn til sikkerheden skal du altid bekræfte dine valg og programmeringer.

Vandtæt
DCIM100GOPRO
Det er faktisk ikke helt usædvanligt, at en pumpe havner i vandet, og så er det godt at vide, at det ikke gøre noget! Vi giver garanti på, at vores insulinpumpe er vandtæt ned til 3,5 meter i 24 timer. Det er for, at du trygt skal kunne lege i vandet, svømme eller dyrke vandsport, eller hvis du ufrivilligt får dig en dukkert. Det tilhørende CGM-system Dexcom G4 PLATINUM er vandtæt ned til 2,4 meters dybde. Det betyder, at du har et helt vandtæt system, også selvom du bruger Animas sammen med CGM-funktionen.

Madliste
animas_5Hvis du er interesseret i at begynde at tælle kulhydrater eller allerede gør det, er Animas den rigtige pumpe til dig. Animas har en indbygget madliste med 300 fødevarer, du selv kan opdatere med dine foretrukne retter/fødevarer. Madlisten er din personlige hjælp og guide til at komme rigtig i gang med udregning af kulhydrater og opdage fordelene ved det.

Download via Diasend
Den internetbaserede måde at håndtere og gennemse insulinpumpens lagrede informationer på. Download informationer fra din blodsukkermåler sammen med Animas Vibe til din computer ved hjælp af softwaren Diasend, der er gratis. Informationerne lagres på det sikre Diasend-websted. Du kan efter download se informationer fra både måler og pumpe i flere forskellige faste rapportvinduer. Informationerne vises i letlæselige tabeller, grafer og diagrammer. Diasend bruges i de fleste diabeteskonsultationer, og du kan selv vælge, om du ønsker at dele informationerne med dit diabetesteam – også mellem dine kontrolbesøg.

Finjuster dine insulindoser
Har du brug for at kunne justere basaldosen med mindst mulige dosis?
Hvis ja, så har vi pumpen, der passer til dig. Du kan programmere helt ned til en mindste dosis på 0,025 enheder/time. Justeringen sker i trin på 0,025 enheder/time. Ideelt til småbørn og dig, der har brug for særligt lave basaldoser. Animas Vibe kan finjusteres med 0,025 enheder/time inden for hele dosisintervallet 0,025 til 25 enheder/time.

Stor nøjagtighed – kvalitetsmotor, der giver en korrekt og præcis doseringanimas_6
Det betyder, at den leverer hver dosis med meget stor præcision. Det er vigtigt i bestræbelserne på at opnå så jævnt et blodsukkerniveau som muligt. Resultatet bliver en forbedret livskvalitet – både nu og i fremtiden. (Studie viser store forskelle i nøjagtighed mellem de såkaldte konventionelle pumper og pods, en ny type hjælpemiddel)

IOB – aktivt insulin i kroppen
Animas holder styr på, om de måltidsdoser, du har taget tidligere, stadig er aktive med en blodsukkersænkende effekt. Denne funktion forhindrer, at du overkorrigerer i forbindelse med for højt blodsukker. Korrekt anvendt giver funktionen øget tryghed og nedsat risiko for lavt blodsukker.

Justerbar måltidsdosis (bolus)
Indvirkningen på blodsukkeret afhænger af den mad, man spiser. Der er forskel på blodsukkerforhøjelser, både når det gælder hastighed og længde. Med en pumpe kan man vælge at tilpasse måltidsdosen til det mad du aktuelt spiser. Det kaldes at give en kombi-bolus og gøres nemt med pumpen. På din anmodning efterligner pumpen en fungerende ”rask” bugspytkirtels funktion og giver en del af måltidsdosen direkte. Resten fordeles ud over et tidsrum, der er tilpasset måltidet.

Midlertidig basaldosis
Ville det ikke være dejligt, hvis du med nogle tryk på en knap kunne ændre dosis af din langtidsvirkende insulin (basaldosis) alt efter, hvordan dagen kommer til at se ud?
Det er muligt med en pumpe. På dage, hvor du bare er doven, sidder ned hele dagen eller er syg, kan du forhøje basaldosen helt op til +200%. På dage, hvor du træner eller på anden vis er fysisk aktiv, kan du reducere dosen med -90 % eller endda slukke midlertidigt for pumpen. En sådan ændring er meget nem at annullere, hvis du får andre planer. Dette er en stor fordel og adskiller sig fra at tage dosen med en insulinpen. En dosis langtidsvirkende insulin, der er givet med insulinpen, kan aldrig trækkes tilbage, gøres om eller ændres. Med pumpen har du denne fantastiske og meget vigtige fordel.

Påmindelsesalarm
Din pumpe kan påminde dig ved at ”alarmere”, så du ikke glemmer at tage din insulin eller måske kontrollere dit blodsukker. Du kan programmere forskellige påmindelsesalarmer og tidspunkter i pumpen, så den aktiverer alarmen, når du ønsker at blive påmindet. En god hjælp til dig, der har meget travlt og har brug for en lille påmindelse.

Integreret med CGM (kontinuerlig glukosemåling)animas_1
Animas Vibe fungerer som modtagerenhed for Dexcom G4 PLATINUM. Hvis du ønsker eller har brug for at måle blodsukkeret kontinuerligt i den kommende 4-årsperiode, er dette udmærkede trendinstrument allerede integreret i din Animas Vibe. Ved at bruge trendinstrumentet øges muligheden for at forbedre blodsukkerkontrollen sammenlignet med pumpebehandling alene. På trendkurven kan du se blodsukkerets bevægelser, både retning og hastighed, i hele døgnet, så du kan forebygge perioder med høje eller lave blodsukkerværdier. Dine blodsukkerværdier måles kontinuerligt ved at placere en sensor i underhudens fedtlag. Et effektivt hjælpemiddel, der kan hjælpe med at advare dig om lave eller høje værdier og med at opnå så jævnt et blodsukkerniveau som muligt.