Integreret CGM i din Animas Vibe

Hvis du har en Animas Vibe, kan du vælge at bruge pumpens integrerede kontinuerlige glukosemåling (CGM) til at gøre dit liv både tryggere og nemmere.

En lille sensor, tynd som et hårstrå, placeres under huden. Sensoren måler vævsglukosen døgnet rundt og sender værdierne til din pumpe via en sender. I pumpevinduet kan du direkte se din glukoseværdi, en tendenskurve og frem for alt hvilken retning, din glukoseværdi bevæger sig i.

Ved hjælp af pædagogisk farvede pile ser man nemt, om glukoseværdien er på vej op eller ned, og om det går hurtigt eller langsomt. På den måde kan man i god tid forhindre, at man får for lavt blodsukkerniveau og får en føling eller får alt for højt niveau, for eksempel efter et måltid. Man indstiller selv de forskellige alarmer, så man bliver advaret, hvis det går over eller under et bestemt niveau, og hvis det går hurtigt opad eller nedad.

Til Animas Vibe bruges Dexcom G4 Platinum. CGM-systemet kan bruges med pumpen separat og også sammen med en fritstående monitor. Læs mer om, hvordan CGM har ændret livet for andre med type 1-diabetes.

Ved at kombinere pumpebehandlingens nøjagtige og fleksible insulindosering med CGM tager du skridtet og får mere kontrol over dit liv og din behandling.

Kontakt dit diabetesteam for at finde ud af, hvordan du får dit system.

Relateret information