Vekslende kvalitet af den kontinuerlige blodsukkermåling

Kontinuerlig blodsukkermåling er en sensor under huden, der giver patienten information om sukkerniveauet og advarer om for høje og lave niveauer. Men de tekniske løsninger, der tilbydes på markedet, adskiller sig meget hvad angår både præcision og brugervenlighed.

Forskere ved Sahlgrenska-akademiet og Göteborgs universitet har sammen med forskere i USA i et klinisk studie sammenlignet sikkerheden og brugervenligheden af to af markedets mest populære målere: Dexcom G4-systemet og Enlite Guardian Real-Time-systemet.

Store forskelle i præcision

Resultaterne, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Diabetes Technology & Therapeutics, viser, at der er store forskelle i både præcision og i, hvordan de to sensorers brugervenlighed opleves.
I studiet skulle 38 personer med diabetes bruge begge systemer i mellem fire og seks dage. Samtidigt blev deltagernes blodsukkerindhold målt regelmæssigt med en mere nøjagtig måleteknik. Den videnskabeligt gennemførte sammenligning viser, at Dexcom G4 havde større præcision og færre signalforstyrrelser. Det var også den sensor, som størstedelen af deltagerne foretrak at bruge.

Mindre effektiv behandling

Dexcom-sensoren udviste større præcision end Enlite-sensoren, når blodsukkerværdierne var lave eller inden for normalområdet. Når det gælder registrering af lave blodsukkerværdier, afveg Enlite-sensoren med i gennemsnit 35 procent i forhold til de faktiske blodsukkerværdier sammenlignet med 20 procent for DexCom-sensoren, fortæller ph.d.-studerende Viktorija Matuleviciene, der stod i spidsen for studiet.
Hvis måleteknikken viser forkerte blodsukkerværdier, indebærer det sandsynligvis, at behandlingen bliver mindre effektiv, fordi patienten ikke advares optimalt om lave blodsukkerværdier og ikke kan afhjælpe høje blodsukkerværdier i tide.

Ubekvem eller generende

– De store forskelle i oplevelserne af behandlingen er også interessante, fordi man i tidligere studier har konstateret, at en større andel af patienterne vælger ikke at bruge en sensoren, hvis den opleves ubekvem eller generende. Det har så medført dårligere blodsukkerkontrol, siger overlæge Marcus Lind, der også har ansvaret for studiet.

Forskningsstudiet blev gennemført med støtte fra Västra Götalands-regionen og Svenska Läkarsällskapet med det formål at vurdere sikkerheden af medicinske behandlinger. Studiet er gennemført uafhængigt af de virksomheder, der producerer sensorerne.

Link til sammenligningen i tidsskriftet Diabetes Technology & Therapeutics

Publiceret  2014-10-23