24 november 2020

Nu lancerer vi Control-IQ™-teknologi!

Nu lancerer vi Control-IQ™-teknologi!

Vi er i dag glade for at kunne meddele, at Control-IQ™-teknologi nu er tilgængelig som en softwareopdatering til dig, der bruger Tandem t:slim X2™ insulinpumpe. Med Control-IQ-teknologi kan din insulinpumpe ud fra sensorværdier fra Dexcom G6 samt dine personlige indstillinger automatisk øge, reducere og pausere insulindoseringen, så du opnår mere tid inden for målområdet. Ved behov kan der også gives en automatisk korrektionsbolus. I en seks måneders undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine opnåede patienter i gennemsnit 2 timer og 36 minutter mere om dagen i målområdet (1,2).

Hvis du er interesseret i Control-IQ-teknologi, skal du tale med din diabetesklinik. Forudsat at din region har valgt at tilbyde softwareopdateringen, og hvis du og din læge er enige om, at de nye funktioner passer til dine behov, kan opdatering ganske enkelt laves via computeren.

For dig der ikke bruger en Tandem-pumpe i dag, kan vi tilbyde pumper med Control-IQ-teknologi senere på efteråret. Dette betyder, at vi vil tilbyde både pumpe med Basal-IQ teknologi og pumpe med Control-IQ teknologi.

Mere info om Control-IQ og Basal-IQ kan findes på vores produktside.

Referencer:
1. Brown SA, Kovatchev BP, Raghinaru D, et al. Six-month randomized, multicenter trial of closed-loop control in type 1 diabetes. N Eng J Med.
2019;381(18):1701-1717.
2. Brown, S. Clinical acceptance of the artificial pancreas: Glycemia outcomes from a 6-month multicenter RCT. 2019 ADA 79th Scientific Sessions, San Francisco, CA

KONTAKT OS

Vi er her for at hjælpe dig, kontakt os venligst