27 Feb 2023

Dexcom G6 appen er ikke kompatibel med Android 13

Vi har oplevet, at flere brugere har haft problemer med Dexcom G6 appen.

Android 13 er på nuværende tidspunkt ikke godkendt til brug med Dexcom-systemet. Det skyldes blandt andet en fejl fundet i operativsystemet Android 13, som påvirker pålideligheden til Bluetooth-tilslutninger.

For Dexcom-brugere med mobiltelefoner, der er opdaterede med operativsystemet Android 13 vises dette som en fejl ved parring af sender, tab af signal og lignende tilslutningsproblemer. Fejlen har været der siden første version af dette operativsystem, og det er endnu ikke bekræftet, at problemet er løst.

Dexcom-brugere frarådes derfor at opdatere til Android 13 på nuværende tidspunkt. Vi anbefaler også, at slå automatiske OS-opdateringer fra i indstillingerne på mobiltelefonen, for at undgå problemer.

Brugere, som oplever problemer med Bluetooth på deres enhed med OS Android 13 anbefales (midlertidigt) at skifte til en anden kompatibel smart-enhed, for at kunne anvende Dexcom-systemet indtil fejlen er rettet, og Android 13 officielt er godkendt til Dexcom-appen.

Vi opdaterer løbende information om dette.