Der findes to former for diabetes; type 1 og type 2. Kroppen har brug for brændstof, og det får den via maden, hvor kulhydraterne efterfølgende nedbrydes til sukker, der skal videre til vores celler. For at blive transporteret fra blodet til cellerne er der brug for et hormon, der hedder insulin. Man siger ofte, at insulinet fungerer som en nøgle, der skal åbne op ind til cellerne, så sukkeret (brændstoffet) kan komme ind. Personer med diabetes har for lidt eller slet ingen produktion af insulin. Det fører til forhøjet blodsukker.
Type 1-diabetes
Årsager – symptomer
Af en eller anden ukendt årsag angriber og ødelægger kroppens eget immunsystem de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Dette fører på længere sigt til insulinmangel. De første symptomer plejer at være store mængder urin, øget tørst og unormal træthed. Vægttab kan også være et tegn. Kroppens egen produktion af insulin ophører helt (eller næsten helt) ved type 1 diabetes, og symptomerne viser sig først, når 70-80 procent af de insulinproducerende celler allerede er ødelagt.
At man bliver enormt tørstig, skyldes det store væsketab som opstår, når man tisser unormalt meget. De store mængder urin skyldes, at sukkeret udskilles gennem nyrerne, og at sukkeret trækker væske med sig. Insulinmanglen skaber alvorlige forstyrrelser i stofskiftet og kan give symptomer såsom træthed og vægttab. I dag har ca. 28.000 personer i Danmark type 1 diabetes.
Er type 1 diabetes arveligt?
Arveligheden af type 1 diabetes er kompliceret og i stor udstrækning stadig et ukendt område. 9 ud af 10 børn der får type 1 diabetes, har ingen nære slægtninge med sygdommen. Hvis en af forældrene har type 1 diabetes, har barnet mindre end 5 procents risiko for også at få sygdommen. Hvis begge forældre har type 1 diabetes, er risikoen for, at barnet også får det mellem 10 og 20 procent.
Type 2-diabetes
Ved type 2 diabetes kan kroppen stadig producere insulin, men den mængde, der produceres, er ikke tilstrækkelig til at dække kroppens behov.
Mange personer, der har type 2 diabetes, er overvægtige, og fedme er en af årsagerne til, at kroppens celler mister sin følsomhed over for insulin. Mad, overvægt og inaktivitet har betydning for udviklingen af type 2 diabetes. Behandlingen består i starten af øget fysisk aktivitet og kostændringer. Hvis blodsukkerniveauerne ikke sænkes nok med disse foranstaltninger, kan der blive behov for medicinsk behandling, for eksempel med metformin eller insulin. Cirka 220.000 danskere har type 2 diabetes. Type 2 diabetes kaldes også for gammelmandssukkersyge, og det skyldes, at risikoen stiger drastisk, jo ældre man bliver. Mange har desuden sygdommen uden at vide det.
Type 2 diabetes er mere arvelig end type 1-diabetes. Man regner med, at 750.000 mennesker i Danmark har arvelige anlæg for at få type 2-diabetes. Livsstil anses også for at spille en vigtig rolle.
Kilde: https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx