Insulinpumpebehandling er et udmærket alternativ, du kan overveje til håndtering af din diabetes. Læs lidt om de vigtigste fordele:

Generelt lavere HbA1c-niveau 1-4

Studier viser, at personer, der bruger insulinpumpe, har lavere HbA1c-niveauer – et mål for blodsukkerniveauerne over tid – end dem, der får daglige injektioner. Det er vigtigt, da forskningen viser, at jo lavere HbA1c-værdi, desto mindre risiko for at udvikle diabeteskomplikationer på lang sigt.

Bedre daglig blodsukkerkontrol 3-5

Der er mange faktorer, som kan påvirke en god blodsukkerkontrol – alt lige fra stress til sygdom eller rejser. Insulinpumpen bidrager til, at det bliver mere håndterbart, hvis man sammenligner med daglige injektioner. Du kan justere dit insulin når som helst for at imødegå forskellige udfordringer. Brugere af insulinpumper kan mærke, at de endelig ”har givet slip på rutsjebaneturene”.

Færre episoder med alvorlig hypoglykæmi 2-4,6,7

Det har vist sig, at pumpebrugere oplever færre tilfælde af alvorlig hypoglykæmi end dem, der får daglige injektioner.

Større fleksibilitet

Insulinpumper er konstruerede til at holde trit med et liv, der ændrer sig fra dag til dag. Til forskel fra behandling med daglige injektioner giver insulinpumpen dig friheden til at bestemme, hvornår du vil spise og sove, og til at vælge, hvornår og hvor længe du vil motionere og så videre.

Færre injektioner

Intensiv behandling med daglige injektioner kan nødvendiggøre hele 1.460 nålestik om året. I samme tidsrum behøver pumpebrugeren kun stikke sig (for at skifte infusionssæt) 156 gange (ca. 3 gange om ugen).

1. Weissberg-Benchell J, Antisdel-Lomaglio J, Seshadri R. Insulin pump therapy: a metaanalysis. Diabetes Care. 2003;26(4):1079-1087. 2. Rudolph JW, Hirsch IB. Assessment of therapy with continuous subcutaneous insulin infusion in an academic diabetes clinic. Endocr Pract. 2002;8(6):401-405. 3. Hoogma RPLM, Hammond PJ, Gomis R, et al. Comparison of the effects of continuous subcutaneous insulin infusion (CSII) and NPH-based multiple daily insulin injections (MDI) on glycaemic control and quality of life: results of the 5-nations trial. Diabet Med. 2005;23(2): 141-147. 4. Linkeschova R, Raoul M, Bott U, Berger M, Spraul M. Less severe hypoglycaemia, better metabolic control, and improved quality of life in type 1 diabetes mellitus with continuous subcutaneous insulin infusion (CSII) therapy; an observational study of 100 consecutive patients followed for a mean of 2 years. Diabet Med. 2002;19(9): 746-751. 5. Pickup J, Mattock M, Kerry S. Glycaemic control with continuous subcutaneous insulin infusion compared with intensive insulin injections in patients with type 1 diabetes: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2002;324(7739):705+. 6. Bode BW, Steed RD, Davidson PC. Reduction in severe hypoglycemia with long-term continuous subcutaneous insulin infusion in type 1 diabetes. Diabetes Care. 1996;19(4):324-327. 7. Bode BW, Sabbah HT, Gross TM, Frederickson LP, Davidson PC. Diabetes management in the new millennium using insulin pump therapy. Diabetes Metab Res Rev. 2002;18(suppl 1):S14-S20. 8. Tamborlane W, Beck R, Buckingham B. Continuous glucose monitoring and intensive treatment of type 1 diabetes. N Engl J Med. 2008;359:1464-1476.

Insulinpumper er konstruerede til at holde trit med et liv, der ændrer sig fra dag til dag

Diabetes

Der findes to former for diabetes; type 1 og type 2.

Kroppen har brug for brændstof, og det får den via maden, hvor kulhydraterne efterfølgende nedbrydes til sukker, der skal videre til vores celler. For at blive transporteret fra blodet til cellerne er der brug for et hormon, der hedder insulin. Man siger ofte, at insulinet fungerer som en nøgle, der skal åbne op ind til cellerne, så sukkeret (brændsto et) kan komme ind. Personer med diabetes har for lidt eller slet ingen produktion af insulin. Det fører til forhøjet blodsukker.

Type 1 diabetes

Årsager – symptomer

Af en eller anden ukendt årsag angriber og ødelægger kroppens eget immunsystem de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Dette fører på længere sigt til insulinmangel. De første symptomer plejer at være store mængder urin, øget tørst og unormal træthed. Vægttab kan også være et tegn. Kroppens egen produktion af insulin ophører helt (eller næsten helt) ved type 1 diabetes, og symptomerne viser sig først, når 70-80 procent af de insulinproducerende celler allerede er ødelagt.

At man bliver enormt tørstig skyldes det store væsketab som opstår, når man tisser unormalt meget. De store mængder urin skyldes, at sukkeret udskilles gennem nyrerne, og at sukkeret trækker væske med sig. Insulinmanglen skaber alvorlige forstyrrelser i stofskiftet og kan give symptomer såsom træthed og vægttab.

Er type 1 diabetes arveligt?

Arveligheden af type 1 diabetes er kompliceret og i stor udstrækning stadig et ukendt område. 9 ud af 10 børn, der får type 1 diabetes, har ingen nære slægtninge med sygdommen. Hvis en af forældrene har type 1 diabetes, har barnet mindre end 5 procents risiko for også at få sygdommen. Hvis begge forældre har type 1 diabetes, er risikoen for, at barnet også får det mellem 10 og 20 procent.

Type 2 diabetes

Ved type 2 diabetes kan kroppen stadig producere insulin, men den mængde, der produceres, er ikke tilstrækkelig til at dække kroppens behov.

Mange personer, der har type 2 diabetes, er overvægtige, og fedme er en af årsagerne til, at kroppens celler mister sin følsomhed over for insulin. Mad, overvægt og inaktivitet har betydning for udviklingen af type 2 diabetes. Behandlingen består i starten af øget fysisk aktivitet og kostændringer. Hvis blodsukkerniveauerne ikke sænkes nok med disse foranstaltninger, kan der blive behov for medicinsk behandling, for eksempel med metformin eller insulin. Cirka 220 000 danskere har type 2 diabetes. Type 2 diabetes kaldes også for gammelmandssukkersyge, og det skyldes, at risikoen stiger drastisk, jo ældre man bliver. Mange har desuden sygdommen uden at vide det.

Type 2 diabetes er mere arvelig end type 1-diabetes. Man regner med, at 750.000 mennesker i Danmark har arvelige anlæg for at få type 2-diabetes. Livsstil anses også for at spille en vigtig rolle.

Källa https://www.diabetes.se/diabetes/lar-om-diabetes/

Källa https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx

Blodsukkerkontrol

Diabetes, både type 1 og type 2, er kendetegnet ved for højt blodsukker. Blodsukker er den glukose, der findes frit i blodet og bliver transporteret rundt til alle kroppens organer og væv, hvor det i cellerne omdannes til energi.

At kunne måle sit eget blodsukker, at kunne fortolke resultaterne og træffe de korrekte foranstaltninger er grundprincippet i egenbehandlingen. Målet er at opnå et jævnt og godt blodsukkerniveau med så få insulinfølinger som muligt. Det kaldes for en føling (hypoglykæmi), når blodsukkeret er for lavt. Der findes mange faktorer, der påvirker blodsukkerniveauet, for eksempel insulin, mad, motion og stress. Hos en person, der ikke har diabetes, har blodet normalt et blodsukkerniveau på mellem 4 og 7 mmol/l. Niveauet måles med en blodsukkermåler. Den vigtigste faktor er blodsukkerkontroller, for at man skal have det godt nu og i fremtiden. Med en god kontrol kan du undgå både akutte problemer og såkaldte senkomplikationer.

HbA1c (hæmoglobin A1c) er målet for det gennemsnitlige blodsukkerniveau over tid. I de nationale retningslinjer for diabetesbehandling vurderer man, at en værdi under 52 mmol/mol er målet for en god kontrol. Risikoen for komplikationer hænger direkte sammen med HbA1c-værdien.

Ketoner

Ketoner er syrer, der dannes, når kroppen mangler insulin. Sukkeret lukkes ikke ind i cellerne, og blodsukkerniveauet i blodbanerne bliver højt. Kontrol af niveauet af ketoner er et supplement til måling af blodsukkeret. Ketoner i blod/urin, der forekommer sammen med et højt blodsukkerniveau og utilpashed, er et signal om, at man har behov for mere insulin. Der kan være brug for akut behandling.

Udregning af kulhydrater

Jo ere kulhydrater man indtager, desto mere insulin behøver man.

Kartofler, ris, pasta og slik er eksempler på levnedsmidler, der indeholder mange kulhydrater. Det er kulhydraterne i maden, der forhøjer blodsukkerniveauet. Du bør lave et skøn over, hvor mange kulhydrater, dine måltider indeholder. For det meste viser indholdsdeklarationen antal kulhydrater pr. 100 gram, og det gælder altså om at vurdere vægten af det, du skal spise, og indholdet af kulhydrater.

Der findes forskellige modeller til beregning af, hvor meget insulin, man har behov for til det, man skal spise. Ved hjælp af 500-reglen beregner man, hvor meget insulin man behøver til en bestemt mængde kulhydrater. Der er ere ting, der indvirker på behovet for insulin. Hvordan ser resten af måltidet ud? Hvor meget består af protein og fedt? Er det langsomme eller hurtige kulhydrater?

Kan jeg beregne kulhydrater i pumpen?

Ja, i Tandem t:slim X2 er der funktioner, der hjælper dig med beregning af kulhydrater. Du kan tilføje, hvor mange gram kulhydrater, du har tænkt dig at spise, og dit aktuelle blodsukkerniveau. Pumpen giver dig forslag til, hvor mange enheder insulin, du har brug for, med udgangspunkt i de informationer, du har tilføjet om dine egne kvoter for insulinfølsomhed og kulhydrater. Få hjælp af dit diabetesteam til at indstille pumpen rigtigt, så du nemt kan komme i gang med udregning af kulhydrater i din pumpe.

Har jeg noget insulin tilbage i kroppen (IOB)?

Funktionen IOB, insulin i kroppen, hjælper dig med at beregne, hvor meget insulin, der fortsat er aktivt i kroppen fra en tidligere bolus. Den faktiske mængde insulin, der stadig er i kroppen, afhænger af, hvor hurtigt kroppen bruger insulinet, infusionssted, aktivitetsniveau og andre faktorer. Du kan bruge IOB til at holde styr på det antal enheder insulin, der stadig har en blodsukkersænkende e ekt. Dette kan forebygge ophobning af insulin i kroppen, som kan føre til hypoglykæmier. Funktionen kan også være en hjælp til, at du skal turde korrigere høje blodsukkerværdier uden at havne for lavt eller fortsatte ligge for højt.

KONTAKT OS

Vi er her for at hjælpe dig, kontakt os venligst