Med teknik der fungerer, er det nemt at føle sig tryg

Maud - 72 år
Juni 2022

At få type 1-diabetes midt i sit liv.

Maud, 72 år, fik type 1-diabetes for ca. 20 år siden.

– Det er ikke så almindeligt at få type 1-diabetes, når man er 50+, men vi har både type 1- og type 2-diabetes i familien, fortæller Maud. Nu kan jeg knapt nok huske, hvordan jeg havde det med det, men jeg blev dengang nødt til at leve et mere skemalagt liv med planlægning af regelmæssige måltider og insulindoser. Jeg levede nok allerede ret sundt inden, men nu blev motivationen forstærket af at skulle tænke på, hvad jeg spiste og dyrke regelmæssig motion for at holde blodsukkeret så stabilt som muligt. Resultatet blev en friskere og sundere livsstil.

Maud er en aktiv person, som bevæger sig meget, cykler og går til gymnastik. Hun er mormor til to børnebørn, som hun er sammen med så ofte som muligt.

– Da mine børnebørn var helt små og jeg brugte insulin pen, spurgte de altid om det gjorde ondt at stikke mig. Det samme med blodsukkermåleren. Nu reagerer de slet ikke længere, men konstaterer bare, at ”mormor er allergisk overfor sukker”.

– Selvfølgelig medførte sygdommen en masse ængstelighed i starten, især for at blive lav om natten i årene inden jeg fik CGM, fortæller Maud. I starten blev jeg behandlet med pen, et langsomtvirkende insulin og et hurtigtvirkende insulin. Jeg syntes det var utrolig svært med pen, især at skulle beregne den langtidsvirkende insulin for dagen, når jeg om morgenen ikke vidste, hvor aktiv jeg skulle være. Hvis jeg i forvejen vidste at jeg skulle røre mig meget, kunne jeg tage lidt mindre om morgenen, men det gjorde det sværere at være spontan og lave uplanlagte aktiviteter.

I efteråret 2020 fik Maud insulinpumpen Tandem t:slim X2™ og siden december 2021 har hun haft Control-IQ™-teknologi.

– Jeg var længe om at beslutte mig for at opdatere til Control-IQ-teknologien; jeg var sikker på at det ville være for teknisk indviklet for mig at håndtere. Men det blev lige modsat – den passer stort set sig selv.

– Jeg er meget tilfreds. Jeg er specielt glad for Søvnprofilen, som gør at jeg ligger meget stabilt om natten. Jeg kan virkelig slappe af, føle mig tryg og sove godt.

 

Vi i Rubin Medical sætter pris på, når vores brugere deler deres oplevelser. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at oplevelsen af forskellige diabeteshjælpemidler og type 1-diabetes er individuel og kan variere fra person til person. Diskuter hvilken behandling der er bedst for dig med din diabetesklinik.