Sommetider glemmer jeg næsten, at jeg har diabetes

Tim - 22 år
Oktober 2022

Tim har en aktiv hverdag – han træner, er sammen med vennerne, bor med sin kæreste og er revisor. Og så har han type-1 diabetes.

– Jeg vil gerne se mig selv som en helt normal person. Jeg bryder mig ikke om at blive forbundet med min diabetes. Det er bare noget, jeg har – ikke noget jeg er. Jeg har aldrig syntes jeg var anderledes på grund af min diabetes. Måske skal jeg planlægge lidt mere end andre og have lidt mere kontrol, men ellers er forskellen på mit og mine venners liv ikke så stor nu, hvor jeg har insulinpumpe.

Tim har altid godt kunnet lide at have gang i flere ting. Han træner tit, og har spillet bordtennis på eliteplan. Det sociale er vigtigt for ham, og han er tit sammen med venner, kæresten og familien. At gå på arbejde og komme ind på arbejdsmarkedet er også sjovt og spændende.

Fra pen til pumpe
Tim fik type-1 diabetes da han var 10 år gammel.
– Dengang havde jeg ingen anelse om, hvad diabetes er. Jeg syntes bare det var træls. Men allerede på 3. dagen kunne jeg tage mine egne insulinindsprøjtninger, fortæller Tim.

– Da jeg var lille brugte jeg først insulin pen, og det brød jeg mig ikke om. Det føltes som om alle kiggede på mig, når jeg skulle stikke mig i maven, og nogle af mine klassekammerater syntes det var ulækkert at se på, når jeg tog insulin. Så da jeg fik insulinpumpe, blev det meget bedre, men desværre fungerede sensoren til den pumpe ikke så godt for mig, og jeg fik mange forkerte aflæsninger.

– Senere fik jeg Dexcom G6 CGM og den fungerede helt perfekt for mig. Jeg kan stole på glukoseværdierne og jeg slipper for at kalibrere.

Nu bruger Tim systemet Tandem t:slim X2 sammen med Dexcom G6 CGM.
– At systemet har Control-IQ-teknologi har gjort min behandling meget bedre. Pumpen kan både øge og reducere insulindoseringen, og jeg slipper for at have et blodsukker som en rutsjebane. For mig har det tidligere været særlig træls med høje glukoseværdier. Der var en periode i teenageårene, hvor jeg trænede meget, og når man træner hårdt og spiser store mængder mad, er det ret svært at holde et jævnt blodsukker. I stedet for at skulle tage store bolusdoser når jeg er høj, så giver pumpen i stedet små korrektionsbolusser, og jeg har dermed fået et meget mere jævnt blodsukker, og kan overkomme meget mere. Sommetider glemmer jeg næsten, at jeg har diabetes. Det er virkelig dejligt.

– Gode hjælpemidler gør det hele meget nemmere, og jeg tror ikke, at jeg ville have haft det så godt uden min insulinpumpe, siger Tim. Jeg er en fyr med et tætpakket skema og jeg sidder næsten aldrig stille. Og så man nødt til at have gode hjælpemidler. Jeg er virkelig glad for at teknologien bevæger sig fremad. Stor ros til dem, der forsøger at gøre det bedre!

At flytte hjemmefra er et stort skridt
For to år siden flyttede Tim og hans kæreste, Wilma, sammen. Da var Tim 20 og Wilma var 19 år.
– At flytte hjemmefra er et stort skridt for alle, men måske et lidt ekstra stort skridt, når man har type 1-diabetes. Min familie syntes det var trygt, at vi flyttede sammen, og at jeg ikke skulle bo alene.

– Min kæreste er min store støtte; hun har altid været engageret og spurgt meget. Hun er virkelig guld værd. Det er vigtigt, at man tør tale om sin diabetes, ellers kan der nok opstå nogle lidt trælse situationer.

– Følgefunktionen har været rigtig god for os. Min kæreste kan følge mine glukoseværdier, hvilket er en tryghed både for hende og for mig. Hun føler, at hun er med, selv når hun ikke er der. Når jeg er ude med vennerne, kan hun ringe og sige, at nu skal du nok lige tjekke dine værdier. Og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg synes faktisk det er godt, for man kan godt komme til at glemme det i farten. Om natten, når pumpen sommetider giver en alarm, kan jeg være tilbøjelig til at ignorere det og sove videre, men så sørger hun for, at jeg står op og spiser noget, og det har hjulpet mig mange gange. Uanset hvor gode hjælpemidlerne er, kan de ikke forebygge alt.

Kost og kulhydrattælling
– Jeg har altid talt kulhydrater, fortæller Tim. Men efterhånden har jeg lært at beregne kulhydrater intuitivt og beregner ikke så matematisk længere. For at kunne præstere både på arbejdet og til træning, kræver det en fornuftig kost. Jeg spiser, hvad jeg vil kalde en almindelig sund kost, som er god for alle, ikke noget specielt. Det er selvfølgelig godt at kunne spise noget junkfood ind mellem. Det skal man kunne, synes jeg. Når man sjusker lidt, er det godt at have en insulinpumpe, der kan hjælpe til.
– Der er mange fordomme om, hvad man bør spise. Sommetider plejer jeg at joke med det, når jeg møder nye mennesker, og siger at jeg har type 1-diabetes fordi jeg har spist for meget slik. Kun for at kunne slå den myte ihjel senere. Jeg plejer at rydde alle fordomme af vejen med det samme.

Hvad kan du bedst lide ved din Tandem t:slim X2?
• Control-IQ-teknologien. Den gør, at pumpen både kan øge og reducere insulindoseringen, og jeg slipper for et blodsukker, som er som en rutsjebanetur.

• De personlige profiler. Når jeg er syg, går jeg fra at være en aktiv person til at være inaktiv. Så er det dejligt at kunne aktivere sygdomsprofilen, som giver mig insulin og holder blodsukkeret stabilt. Jeg kan også anvende den profil, hvis jeg en dag bare skal ligge og slappe af i sofaen, som man jo har brug for en gang imellem. Så kan pumpen presse blodsukkeret lidt mere ned, for så gør det ingenting. Når jeg så har en hektisk dag med mange møder og rejseaktivitet bruger jeg en profil, jeg kalder Aktiv. Her går pumpen ikke ind og korrigerer lige så meget, og jeg kan ligge på et lidt højere blodsukker. Det gør, at jeg ikke behøver at tænke lige så meget og kan fokusere mere på dagen, arbejdet og livet i det hele

Det er virkelig dejligt. Det er klart at min diabetes altid vil være der, og man må aldrig glemme den helt, men det er dejligt, at der bliver plads til livet.

• Motionsprofilen. Når jeg træner, lader den mig have et lidt højere blodsukker, og jeg slipper for at spise lige så meget druesukker for at holde blodsukkeret oppe. Mit tip er at man virkelig skal bruge profilerne!

Har du et tip til andre med type 1-diabetes?
• Vær nysgerrig, og find ud af, hvordan din egen krop fungerer. Der er ingen facitliste som fungerer hos alle. Jeg ville lære så meget som muligt om type 1-diabetes så hurtigt som muligt… det blev en måde at få kontrol over situationen. Med viden kommer frihed.
• Sammenlign aldrig dig selv med andre, der har diabetes. Alle er forskellige – det er supervigtigt at huske.
• Stress ikke over at forsøge at have et perfekt HbA1C. Selvfølgelig vil man gerne have et godt HbA1C for at slippe for komplikationer, men man skal heller ikke glemme det liv man lever her og nu. Diabetes skal være en del af livet – men ikke alt.
• Find et hjælpemiddel, der fungerer for dig. Tal med din læge og tør prøve nye, moderne hjælpemidler. Jeg synes at alle skal have samme forudsætninger, men desværre er det det ikke helt tilfældet i dag. Så tør at stå ved din mening.
• Vær åben omkring din diabetes. Fortæl det til alle i din omgangskreds, kollegerne på jobbet, vennerne, din partner.
• I begyndelsen er det et chok at få type 1-diabetes, og man tænker: Er det nu det, hele livet skal handle om? Men det bliver bedre!

Hvad kunne du tænke dig, at andre vidste om type 1-diabetes?
• Generelt tror jeg at kendskabet til diabetes i almenheden er ret lavt.
• Vær nysgerrig – tør at stille spørgsmål.
• Lyt og støt når det er nødvendigt. At mine venner køber druesukker, bare for at have det ved hånden for en sikkerheds skyld – sådanne småting betyder virkelig meget for mig.
• Forstå, at man ikke får type 1-diabetes fordi man har gjort noget forkert.

 

Vi i Rubin Medical sætter pris på, når vores brugere deler deres oplevelser. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at oplevelsen af forskellige diabeteshjælpemidler og type 1-diabetes er individuel og kan variere fra person til person. Diskuter hvilken behandling der er bedst for dig med din diabetesklinik.