Sådan fungerer Basal-IQ-teknologi
Basal-IQ-teknologien forudser glukoseniveauet 30 minutter frem i tiden. Hvis glukoseniveauet forventes at falde til under 4,4 mmol/l, eller hvis sensorværdien er 3,9 mmol/l eller derunder, pauserer pumpen insulindoseringen. Doseringen genoptages, så snart glukoseniveauet begynder at stige igen.
Hvis glukoseadvarsler og CGM-aflæsninger ikke stemmer overens med dine symptomer eller forventninger, skal du bruge en blodsukkermåler for at tage beslutning om diabetesbehandlingen. Basal-IQ-teknologien gør livet med diabetes lettere, men erstatter ikke aktiv egenomsorg.
Mindre tid med lavt glukoseniveau
I det kliniske studie PROLOG med Tandem t:slim X2-insulinpumpe viste brugen af Basal-IQ-teknologien en 31 % reduktion af tid med lave sensorværdier (under 3,9 mmol/l) uden tilsvarende perioder med høje værdier. Deltagerne beskrev også systemet som let at lære og let at bruge (1).