Control-IQ™-teknologi har givet Hugo mere frihed
Hugo - 8 årJanuari 2021
Hugo er otte år gammel og går i 2. klasse. Han kan godt lide at være hjemme og hygge sig, men elsker også at være udendørs.
– Jeg kan godt lide at gå i skoven og stå på ski om vinteren. Om sommeren kan jeg godt lide at plante ting i haven. Det er sjovt at spille indendørs hockey og fodbold, og det er også sjovt at gå i skole.
Hugo har haft type-1 diabetes i to år, og årene med diabetes er gået godt. De første uger blev Hugo behandlet med pen og Libre for at måle blodsukkeret. Det var svært at finde den rette dosis i begyndelsen, for Hugo havde stadig nogen insulinproduktion tilbage, og skulle kun tilføre ganske lidt insulin. Den mindste dosis de kunne give med pen, var en halv enhed, så sommetider blev det for meget og sommetider for lidt.
Hugos mor, Helena, fortæller:
– Det var ikke helt optimalt. Så efter et par uger fik Hugo i stedet Dexcom G6 og en lidt enklere pumpe, men som kan give meget små doser, og det fungerede bedre. Og for ca. 1 år siden skiftede vi til Tandem t:slim X2TM insulinpumpen med Basal-IQTM-teknologi.
– Det er en meget mere avanceret pumpe, og man kan gøre meget mere med den. Det var positivt, men det tog et par uger at få den tilpasset og justeret basalen og de rigtige indstillinger. Men da først alt fungerede som det skulle, var det helt fantastisk!
Størst forskel om natten
I efteråret fik Hugo opdateringen til Control-IQ-teknologi. Hugo fortæller:
– Nu kan pumpen justere, og det synes jeg er godt.
Mor Helena er enig:
– Ja, det er godt, for der er mindre arbejde med pumpen nu – vi behøver ikke at gå og lave korrektioner så ofte. Vi kan slappe lidt mere af – både om dagen og om natten. Den største forskel er nok om natten – pumpen hjælper til med at justere både op og ned. Hugo har haft høje værdier om natten, og nu behøver vi ikke at stå op og give korrektioner. Før korrigerede vi i princippet hver eneste nat, nu er der meget mindre arbejde med det. Det er meget positivt for os som forældre. Vi får mere tid til at restituere og mere energi om dagen.
– For Hugos vedkommende har det resulteret i mere frihed. Han kan være ude og bevæge sig mere frit nu, og vi kan slippe kontrollen. Selvfølgelig ikke helt, men meget mere end tidligere. Følgerfunktionen er virkelig værdifuld, når man har et barn med diabetes.
– Hugo ligger nogenlunde lige så godt indenfor målområdet, som inden, men med en meget mindre arbejdsindsats. Basal-IQ stoppede, når blodsukkeret blev lavt, men Control-IQ begynder at reducere allerede inden, så der kommer meget blødere udsving. Vi har dog haft lidt udfordringer med Dexcom G6, i forhold til at Hugo er så lille og ikke har så meget underhudsfedt at sætte den i, men nu har vi fundet ud af, hvordan vi skal sætte den, for at få de rigtige værdier. Det er så dejligt, at man ikke behøver at fingerprikke så ofte!
– Diabetes er så utrolig individuelt, så et stort ønske for fremtiden er at kunne tilpasse meget mere individuelt. Men i det store hele er vi virkelig tilfredse med Control-IQ-teknologien og Dexcom G6!
Vi i Rubin Medical sætter pris på, når vores brugere deler deres oplevelser. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at oplevelsen af forskellige diabeteshjælpemidler og type 1-diabetes er individuel og kan variere fra person til person. Diskuter hvilken behandling der er bedst for dig med din diabetesklinik.