NY DEXCOM FOLLOW-APP (5) | Rubin
13 Jan 2026

NY DEXCOM FOLLOW-APP (5)

Nu lanceres Dexcom Follow 5, en helt ny app udviklet af Dexcom for at imødekomme ønsker fra dig som følger. Appen er selvstændig og ikke en opdatering af den tidligere version.

Vi anbefaler, at du downloader den nye app for at få glæde af alle forbedringer og nye funktioner.

Den gamle app vil snart blive fjernet fra App Store og Google Play og vil ikke længere blive opdateret eller videreudviklet. Du kan fortsætte med at bruge den i dens nuværende form, men al fremtidig udvikling sker i Dexcom Follow 5.

Nogle af nyhederne i Dexcom Follow 5:

  • En helt ny og separat app – ikke blot en opdatering.
  • Nyt design og opdateret app-ikon for lettere genkendelse.
  • Mulighed for at følge op til 25 delere. (Bemærk, at én deler stadig kun kan dele med op til 10 personer.)
  • Login sker med en Dexcom-konto, som er påkrævet for at bruge appen.
  • Hvis du har brugt den gamle app tidligere og logger ind med den samme e-mailadresse, følger dine delere automatisk med over til den nye app.
  • Du kan også importere tidligere delere manuelt.
  • Appen fungerer både i stående og liggende visning.
  • Kompatibel med Apple Watch – få glukosedata og advarsler direkte på uret, inklusive understøttelse af direkte forbindelse (cellular).

Læs mere om nyhederne og hvordan du kommer i gang på dexcom.com.

 

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad skal jeg vide om den seneste opdatering til Dexcom Follow-appen (5)?

1. Jeg bruger allerede Follow-appen. Hvad skal jeg gøre?
For at skifte til den nye Dexcom Follow-app skal du downloade Dexcom Follow (hvid baggrund med grønne prikker) fra App Store eller Google Play.

2. Hvad sker der, når jeg skifter til den nye Follow-app?
Hvis du allerede har en Dexcom-konto, kan du logge ind med den i den nye Follow-app, og dine eksisterende delinger vil automatisk følge med.
Hvis du ikke har en Dexcom-konto i forvejen, skal du oprette en. Hvis du opretter kontoen med den samme e-mailadresse, som du tidligere har modtaget en følgeranmodning på (anbefales), vil de eksisterende delinger automatisk følge med.

3. Vil min nuværende Follow-app fortsat fungere?
I forbindelse med lanceringen af den nye Follow-app vil den tidligere Follow-app ikke længere blive opdateret eller supporteret. Vi anbefaler derfor, at du skifter til den nye Follow-app hurtigst muligt.

4. Jeg bruger G6-/G7-appen. Skal jeg sende en ny følgeranmodning?
Hvis din følger har – eller opretter – en Dexcom-konto med den samme e-mailadresse, som du tidligere har sendt følgeranmodningen til, vil de eksisterende delinger automatisk følge med.
Hvis de opretter en Dexcom-konto med en anden e-mailadresse end den, du tidligere har sendt følgeranmodningen til, skal du sende en ny anmodning.

Vigtigt! Bemærk, at både den, der deler (Sharer), og den, der følger (Follower), skal have adgang til mobildata eller Wi-Fi. For en liste over smartenheder, der er kompatible med Dexcom™-apps, kan du se Dexcoms kompatibilitetsliste.