Sådan fungerer det
Systemet består af tre dele, der arbejder sammen. En insulinpumpe, en CGM og et infusionssæt.
- Tandem t:slim X2 insulinpumpe forudser glukoseniveauet 30 minutter frem i tiden og tilpasser automatisk insulindoseringen. Pumpen har opdaterbar software og et overskueligt display.
- Dexcom CGM er en sensor, der måler glukoseniveauet i vævsvæsken under huden. Sensoren sender information til insulinpumpen hvert femte minut, og på displayet kan du se den aktuelle sensorværdi, om den går op eller ned og hvor hurtigt. Sensoren har en tynd påføringsnål, er vandtæt og kan anvendes i op til 10 dage.
- Et infusionssæt består af en lille nål (plast eller stål), som placeres under huden, og en slange, som kobles sammen med reservoiret i pumpen. Tandems hudvenlige infusionssæt findes i flere forskellige varianter, for at kunne passe til din krop, din livsstil og netop dine behov.
CONTROL-IQ – UNIK ALGORITME OG FUNKTION
Automatiske justeringer for mere tid i målområdet
Med Tandem t:slim X2 får du softwaren Control-IQ™-teknologi. Med data fra Dexcom CGM forudser systemet dit glukoseniveau 30 minutter frem i tiden, og ud fra dem kan insulinpumpen øge, reducere og pausere insulindoseringen.
Hvert femte minut får du information, om værdien går op eller ned og hvor hurtigt.
Som yderligere hjælp til at undgå høje og lave glukoseniveauer kan systemet også give dig automatisk korrektionsbolus.
Se hvordan det fungerer i videoen herunder.
KALIBRERINGSFRIT SYSTEM
Slip for fingerprik til kalibrering
Systemet er kalibreringsfrit*, hvilket betyder, at du ikke behøver at stikke dig i fingeren for at kende glukoseniveauet før måltidsdosis eller bekræfte din sensorværdi. Når du ikke behøver at bruge lige så meget tid på at holde styr på din type 1-diabetes, kan du koncentrere dig om andre ting, som er vigtige i dit liv.
Tandem t:slim X2-insulinpumpe samarbejder med både Dexcom G7 og Dexcom G6 CGM.
*Hvis glukoseadvarsler og CGM-aflæsninger ikke stemmer overens med dine symptomer eller forventninger, skal du bruge en blodsukkermåler for at tage behandlingsbeslutninger.
AKTIVITETSPROFIL SØVN
Rolige, sammenhængende nætter
Aktivitetsprofilen Søvn er optimeret for at give ekstra god glukosekontrol om natten, så du kan sove roligt. Pumpen justerer doseringen automatisk og arbejder for at holde dig inden for 6,25-6,7 mmol/l. Du vælger selv, om profilen skal aktiveres på et givet klokkeslæt hver aften, eller om du vil aktivere den manuelt.
”Nætterne, siger jeg bare, det er en stor forskel!”
Mariette, mor til Hugo
AKTIVITETSPROFIL MOTION
Gode værdier, også når du dyrker motion
Aktivitetsprofilen Motion er optimeret for at beskytte mod lave blodsukkerværdier under fysisk aktivitet. Den forud indstillede aktivitetsprofil Motion passer til mange forskellige motionsformer.
“Det bedste ved pumpen er, at man kan indstille Personlige profiler baseret på forskellige aktiviteter”
Havana, 15 år
Brugervenlig, ifølge brugerne selv
Et randomiseret studie har vist, at systemet er nemt at bruge.
(Brown, S. Clinical acceptance of the artificial pancreas: Glycemia outcomes from a 6-month multicenter RCT. 2019 ADA 79th Scientific Sessions, San Francisco, CA.).
“Det bedste ved min nye insulinpumpe er, at den er så nem at bruge”
Wilma 12 år
PERSONLIGE PROFILER
Skræddersy ud fra dine behov
Arbejde, sove længe eller feste? Du kan indstille seks forskellige personlige profiler ud over aktivitetsprofilerne Søvn og Motion i din Tandem t:slim X2-insulinpumpe. Det kunne f.eks. være en profil tilpasset til dage, hvor du tager det roligt hjemme, er til fest eller arbejder. Tal med din behandler for at få råd om, hvilke indstillinger der passer dig bedst.
Designet til fremtiden
Diabetesbehandlingen udvikler sig konstant. Tanden t:slim X2 er markedets første insulinpumpe med opdaterbar software. I samråd med din klinik kan du opdatere din insulinpumpe hjemme og få adgang til nyudviklede funktioner.
Designet til brugeren
Tandem t:slim X2-insulinpumpen er udviklet med brugervenlighed i fokus. Insulinpumpen har en intuitiv touchscreen i farver. Den er ikke større end et kreditkort og kun 1,5 cm tyk. Du kan bære pumpen præcis så diskret, som du vil, med det tøj, du har det bedst i.
Designet til holdbarhed
Tandem t:slim X2 er konstrueret til at være med dig på gåture, træningspas og alt det, der hører til en aktiv livsstil. Kabinettet er i aluminium og displayet i hærdet glas. Det indbyggede batteri er genopladeligt.
Designet til samarbejde
Tandem t:slim X2 og Dexcom CGM samarbejder, så du ud fra dine sensorværdier hele tiden får den rette mængde insulin. Ved at koble dig op på platformen Glooko kan du dele dine data med din behandler. Insulinpumpen kan integreres med både Dexcom G7 og Dexcom G6 CGM.
Designet til tryghed
Tandem t:slim X2 insulinpumpe har en høj indbygget sikkerhed. I pumpen sørger unik teknologi for, at der ikke sker utilsigtet insulindosering, og fejlagtige kommandoer på skærmen stoppes automatisk af softwaren. Som ekstra tryghed er vores tekniske support tilgængelig døgnet rundt. Du kan også lade pårørende følge dine værdier med appen Dexcom Follow.
DEMOAPPEN t:simulator
Test pumpen på din mobil
Hvis du er på vej til at få din første insulinpumpe eller tidligere har haft en anden model, har vi demoappen t:simulator™. Med appen kan du nemt lære insulinpumpens brugerflade og funktioner at kende.
Få mere ud af dine diabeteshjælpemidler
Det er vigtigt, at du er tilfreds med dit infusionssæt. Prøv dig frem til det rette infusionssæt sammen med din behandler.
Der er flere fleksible måder at bære din insulinpumpe på. Du kan for eksempel vælge at have den i en bælteklemme eller i en lille bæltetaske.
Kommuniker med din behandler via Glooko
Via platformen Glooko kan du dele dine data med din behandler, så I sammen kan følge op på dine behandlingsresultater. Glooko er et onlinebaseret værktøj, som også findes som mobilapp.