Online event første mandag i hver måned
Som bruger af insulinpumpen Tandem t:slim X2™, giver Rubin Medical dig muligheden for at deltage på vores månedlige event Tandem i Hverdagen. Tandem i Hverdagen er for alle, uanset om du selv eller dit barn bruger insulinpumpen. Og uanset, om du/dit barn er ny bruger, eller har haft pumpen i længere tid, så kan der altid dukke spørgsmål op, og dem vil vi rigtig gerne hjælpe med at svare på! Hvordan er det nu Control-IQ™-teknologien fungerer? Jeg synes pumpen giver mange alarmer – er de alle sammen nødvendige? Og hvordan er det nu, man bruger forlænget bolus, eller opretter og ændrer en personlig profil.
Derfor sidder vores produktspecialist klar bag skærmen den første mandag i hver måned, for at besvare alle de tekniske spørgsmål du måtte have. Her får du også muligheden for at høre om andre brugeres erfaringer og eventuelt få inspiration og tips.
Både du og dine pårørende er meget velkomne, og der er ingen dagsorden.
Vi glæder os til at møde dig!
Hvornår
Første mandag i hver måned (undtaget helligdage)
Tidspunkt
kl. 17.00-18.00
Hvor
Online via Microsoft Teams
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til event@rubinmedical.dk
Herefter modtager du en kalenderinvitation med link til Microsoft Teams-mødet. Når du tilmelder dig, skal du angive serienummeret på din insulinpumpe. Serienummeret finder du under Indstillinger ➜ Min pumpe ➜ Pumpeinfo.
Når du har tilmeldt dig første gang, sender vi automatisk en ny invitation til næste møde.
Har du forslag til emner, du ønsker at få taget op, så skriv endelig til os.
Bemærk, at vi ikke svarer på behandlingsrelaterede spørgsmål. Her henviser vi til din behandler.