Første rejse med insulinpumpe? Sådan pakker Lene til ferien
For mange, der er nye med insulinpumpe, kan det føles lidt overvældende at skulle rejse for første gang.
Hvad nu, hvis man mangler udstyr?
Hvad hvis pumpen stopper med at virke?
Og hvor meget skal man egentlig have med?
Det er helt normale tanker.
Vores ambassadør Lene kender dem godt selv. Derfor pakker hun altid på en måde, der giver hende ro og tryghed, når hun skal ud at rejse.
“Jeg medbringer gerne tre gange så meget udstyr, som jeg forventer at få brug for. På den måde undgår jeg at stå og mangle noget vigtigt, og det gør, at jeg kan slappe mere af og nyde ferien,” fortæller hun.
Når Lene rejser, sørger hun også for at have backup med, hvis pumpen skulle svigte. Derfor har hun altid insulinpenne, ekstra insulin og blodsukkerudstyr med i bagagen.
Som noget nyt kontakter hun også flyselskabet på forhånd for at høre om muligheden for at medbringe en ekstra taske med diabetesudstyr som håndbagage. Rejser hun sammen med andre, fordeler hun også noget af udstyret i deres håndbagage.

Derudover laver hun både inden bestilling af rejsen og cirka 14 dage før afrejse en online forhåndsgodkendelse hos sit forsikringsselskab.
“Det giver mig tryghed at vide, at jeg er dækket, hvis jeg skulle få behov for læge- eller hospitalskontakt i forbindelse med min diabetes under rejsen.”
Lenes pakkeliste til rejsen
Før du tager afsted
- Medicinsk forhåndsgodkendelse (før køb af rejse og 14 dage før afrejse)
- Bestille og hente medicin
- Bestille hos Rubin Medical
- Evt. Danskerlisten (app “Rejseklar”)
- Kontakte flyselskab ang. ekstra taske til diabetesudstyr
Dokumenter m.m.
- Rejsedokumenter (engelsk)
- Information til security
- Recepoversigt (fra apoteket)
- Tlf. nummer til din behandler
- Pumpens serienummer
- Genstartsmanual til pumpen
- Syreforgiftningsmanual
- Insulinmængde til pen, hvis pumpen svigter
- Sygesikring – det gule og blå kort
Pumpe
- G7 x 3
- Reservoir x 3
- Sprøjte x 3
- Infusionssæt x 3
- Oplader til pumpe
Insulin
- Hætteglas x 3
- Insulinpenne (hurtig/langsom) x 1
- Nåle til penne
- Frio-taske til insulin
Blodsukkerapparat
- Blodsukkerapparat
- Fingerprikker
- Lancetter
- Strimler til blod/ketoner
- Evt. nyt batteri til apparatet
Andet
- Druesukker/Mentos/Hypo-Fit
- Not Just a Patch
- Englehud
- Flipbælte til pumpe
God rejse ☀️✈️
Og husk: Det giver ofte mere ro på ferien at pakke lidt for meget end lidt for lidt.
Jeg hedder Lene og har levet med diabetes i 28 år. De seneste to år har jeg været på pumpe.
Vi i Rubin Medical sætter pris på, når vores brugere deler deres oplevelser. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at oplevelsen af forskellige diabeteshjælpemidler og type 1-diabetes er individuel og kan variere fra person til person. Diskuter hvilken behandling der er bedst for dig med din diabetesklinik.
Dette produkt er muligvis ikke det rette for dig. Læs og følg altid instruktionerne i brugsanvisningen. Besøg www.tandemdiabetes.com/saftyinfo for yderligere vigtig sikkerhedsinformation.