Brugerevents hos Rubin Medical
Viden, inspiration og fællesskab
Hos Rubin Medical ønsker vi at være tæt på vores brugere og skabe mulighed for både ny viden, gode samtaler og erfaringsudveksling. Derfor inviterer vi løbende brugere af Tandem t:slim X2 insulinpumpen og deres pårørende til brugerevents forskellige steder i landet.
I foråret 2026 satte vi fokus på hverdagen med Tandem t:slim X2. Her kunne deltagerne få praktiske tips og gode råd, blive klogere på blandt andet Control-IQ-teknologien, alarmer, personlige profiler og øvrige funktioner samt stille spørgsmål direkte til vores produktspecialister.
I september satte vi familier med et barn eller en ung med type 1-diabetes i centrum ved to særlige forældredage i Brøndby og Herning. Her var fokus på trivsel, familieliv og glæde i hverdagen. Deltagerne fik blandt andet inspiration og konkrete redskaber til at skabe mere ro og overskud i familien samt viden om muligheder og rettigheder for børn og forældre.
Nu kommer vi tættere på jer
I november tager vi igen på tur, og denne gang besøger vi Næstved, Hjørring, Kolding, Viborg, Randers, Esbjerg, Horsens og Holbæk.
Her vender vi tilbage til det praktiske fokus og inviterer til hyggelige og uformelle aftener med praktiske tips, ny viden og erfaringsudveksling om Tandem t:slim X2 insulinpumpen.
Du får mulighed for at møde andre Tandem-brugere, dele erfaringer og få svar på de spørgsmål, der opstår i hverdagen. Vores produktspecialister deler nyt fra Tandem og Rubin Medical, gode råd til brugen af pumpen og sætter god tid af til spørgsmål, dialog og individuelle problemstillinger.
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Har du allerede nu noget, du gerne vil have taget op, kan du sende dit spørgsmål sammen med din tilmelding. Så kan vi forberede os og komme omkring de emner, der betyder mest for jer.
Vi glæder os til at møde jer rundt omkring i landet til nogle hyggelige, lærerige og inspirerende aftener i godt selskab.
Her kan du møde os:
- 4. november: Næstved og Hjørring
- 17. november: Kolding og Viborg
- 18. november: Randers
- 19. november: Esbjerg
- 23. november: Horsens
- 25. november: Holbæk
Arrangementerne er gratis, og der serveres en let anretning samt kaffe, te og kolde drikkevarer.
Se invitationen nedenfor og tilmeld dig her →Tilmelding til brugerevent: Få endnu mere ud af din Tandem t:slim X2 insulinpumpe
BRUGEREVENT
Brugerevents efterår 2026

Bruger du insulinpumpen Tandem t:slim X2 eller er du pårørende til en bruger?
Så har du her muligheden for at komme til en hyggelig og inspirerende aften med fokus på erfaringsudveksling, ny viden og praktiske tips til hverdagen.
Du får mulighed for at møde andre brugere, dele erfaringer og få svar på de spørgsmål, du måtte have om din insulinpumpe.
Vi følger op på nogle af de emner, vi tidligere har været omkring, deler de seneste nyheder og giver inspiration til, hvordan du kan få mest muligt ud af din pumpe i dagligdagen.
Læs hele invitationen ved at trykke på linket nedenfor.
Vi glæder os til at se dig!
BRUGEREVENT

BRUGEREVENT
