Når man savner nogen, der forstår det

Når man savner nogen, der forstår det

Der er noget, man ikke kan google sig til. Noget, man ikke engang kan forklare til sine nærmeste. For hvordan sætter man ord på det usynlige pres. Og hvordan forklarer man med de rigtige ord, hvordan ens egen krop nogle gange modarbejder én.

At have type 1-diabetes kan føles som en stille byrde. Ikke altid tung. Ikke altid larmende. Men altid til stede. Og ofte føles det som om, man står med det hele alene.

Mange går rundt med en kæmpe følelse af ansvar. For at gøre det rigtige hele tiden, for at have styr på alt. Også når ingen ser det.

Og midt i det hele kan det føles, som om ingen forstår det helt. Ikke sådan rigtigt. Heller ikke dem, der står en allernærmest. For selv om de prøver, er der noget, man ikke kan sætte ord nok på. Noget, man kun kan mærke, når man selv lever med det.

Man kan godt forklare, hvad pumpen gør. Fortælle om alarmer og blodsukkertal. Beskrive hvordan man justerer sin insulin. Men følelsen. Den er noget andet. Den konstante baggrundsstøj. Den lille indre alarm der aldrig slukker. Den sidder i kroppen og i tankerne, og den følger med overalt.

Nogle mærker det som træthed. En tunghed. En modløshed. Andre rammes af decideret diabetes burnout. Og nogle har måske aldrig mødt nogen, der har det som dem selv.

Derfor føles det helt anderledes, når man gør det. Når man møder nogen, der forstår. Uden at man behøver forklare. En der nikker stille i stedet for at spørge. En der ved, hvordan det føles at vågne flere gange om natten. En der kender følelsen af at sidde med juice i hånden klokken lidt over tre og vente på, at kroppen falder til ro igen. En man ikke behøver forklare noget til, for vedkommende kender alle følelserne, alle aspekter og det føles så rart.

Det er ikke sikkert, du har mødt dem endnu. Men de findes. Og det gør en forskel at vide, at man ikke er alene.

Fællesskab handler ikke kun om råd og fif. Det handler om genkendelse. Om lettelsen i ikke at være den eneste. Om følelsen af at nogen faktisk forstår det hele. Ikke kun det praktiske. Men det indre. Det usynlige. Det man ikke altid selv kan forklare.

Og nogle dage er det præcis det, man har allermest brug for.

Hej, jeg hedder Madicken, er 25 år gammel og bor i Kolding sammen med min kæreste. Vi har hverken børn eller husdyr endnu, men til gengæld et liv med fart på. Til daglig læser jeg en Cand.Merc i Styring og Ledelse, samtidig med at jeg har studiejob ved siden af. Jeg elsker at holde mig i gang og fylde livet med oplevelser, så min hverdag består ofte af en blanding af træning, rejser, venner, fester, studier og alt det indimellem. Jeg elsker at samle på gode minder og siger sjældent nej til et nyt eventyr eller en spontan oplevelse. På Instagram deler jeg ud om livet med diabetes på godt og ondt: Diabetes1_Madicken

Vi i Rubin Medical sætter pris på, når vores brugere deler deres oplevelser. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at oplevelsen af forskellige diabeteshjælpemidler og type 1-diabetes er individuel og kan variere fra person til person. Diskuter hvilken behandling der er bedst for dig med din diabetesklinik.

Dette produkt er muligvis ikke det rette for dig. Læs og følg altid instruktionerne i brugsanvisningen. Besøg www.tandemdiabetes.com/saftyinfo  for yderligere vigtig sikkerhedsinformation.