Erfaring og historier

Da mit barn fik diabetes – tanker fra en mor 

Da mit barn fik diabetes – tanker fra en mor 

Som mor til et ungt voksent barn, der er flyttet hjemmefra og får diabetes, opstår der utroligt mange tanker, bekymringer og vågne nætter, hvor tankerne flyver i alle retninger. 

 

Bekymringerne fylder samtidig med at stoltheden vokser 

Bekymringerne bunder i usikkerheden om, hvordan det hele skal gå, hvilke konsekvenser det får, og hvordan det kommer til at præge hendes liv, drømme og ikke mindst hverdag. 

Tanken om, at ens barn skal leve med en kronisk, omfattende og livsændrende sygdom, gør virkelig ondt i hjertet. Der opstår en sorg over, at det lige netop er ens barn, der skal leve med det – at man ikke kan tage det fra hende og heller ikke kan hjælpe på samme måde, når hun ikke bor hjemme. 

Tankerne og frygten for, om der sker noget, når hun er alene, og man selv bor langt væk. 

 

Men samtidig kom der også en kæmpe stolthed i at se, hvor meget ejerskab og bevidsthed hun tog omkring sin diabetes – og hvordan hun tog det til sig. 

 

Den svære balance 

Som forælder er det utroligt svært at finde balancen i, hvor meget eller hvor lidt man skal spørge ind til, hvordan det går med hendes diabetes. 

Man vil ikke trænge sig på, for det er ikke diabetes, der skal være styringspunktet for samtalerne. Men man vil heller ikke virke ligeglad. For det er man bestemt ikke. 

Det er en svær balance, men her er det blevet til, at hun nok skal sige til, hvis der er noget. 

 

At stå på sidelinjen 

Det er svært at følge med på sidelinjen. Vi som forældre har ikke lært at tælle kulhydrater, skifte udstyr eller på andre måder sat os ind i det at leve med diabetes. 

Det er noget, vi lærer stille og roligt gennem hende – og det vi selv opsøger i fællesskaber, blandt andet på Facebook. 

 

Det vigtigste af det hele 

Men vigtigst af alt håber jeg, at ens barn ved, at uanset alder, kan de altid række ud til en snak – om alt. Både det svære og det mindre svære. 

Og jeg minder mig selv om, at min datter stadig er min datter. Diabetes er blot en følgesvend. 

Det er hende, der er den vigtigste. 

Hun er ikke sin sygdom. ❤️ 

 

Jeg hedder Anja og jeg er mor til Madicken, som har type 1 diabetes. Madicken er den ældste af mine børn, og var netop fyldt 21 år, da hun fik diabetes. Samtidig stod hun midt i en stor omvæltning i sit liv og skulle flytte fra København til Odense endnu længere væk fra os. Hun er den eneste i vores familie med diabetes, så alt var nyt og det blev en stejl læringskurve som hun i høj grad måtte tage selv, fordi vi bor så langt fra hinanden. 
 
Vi i Rubin Medical sætter pris på, når vores brugere deler deres oplevelser. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at oplevelsen af forskellige diabeteshjælpemidler og type 1-diabetes er individuel og kan variere fra person til person. Diskuter hvilken behandling der er bedst for dig med din diabetesklinik. 
Dette produkt er muligvis ikke det rette for dig. Læs og følg altid instruktionerne i brugsanvisningen. Besøg tandemdiabetes.com/safetyinfo for yderligere vigtig sikkerhedsinformation 
 
Skriv en kommentar
Læs kommentarer (0)

Du kunne måske også lide

0 kommentarer:

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!

Deltag i diskussionen

Din kommentar skal først gennemgås, før den offentliggøres. Du, der kommenterer, er selv ansvarlig for indholdet af kommentaren. Den ansvarlige udgiver af dette websted påtager sig intet ansvar for kommentarerne. Hos Rubin Medical opfordrer vi kommentatorerne til at bruge en venlig tone, et høfligt sprog, opføre sig ordentligt og overholde gældende lovgivning.