Hvordan jeg ved et uheld fik VIP-behandling i lufthavnen
Jeg har det med at kaste mig lidt ud i alt muligt, og så følger min diabetes ligesom bare med. Hvilket for det meste går fint … men som også indimellem bider mig lidt i røven.
Det er vel også en del af rejsen.
En af de mere mindeværdige episoder – i hvert fald for dem jeg rejste med – var i lufthavnen på vej hjem fra en ferie.
Jeg havde fået lavt blodsukker, mens vi stod i en meget, meget lang kø til bagageindleveringen.
Problemet var bare, at jeg ikke havde flere kulhydrater tilbage, og der var heller ingen kiosk i nærheden.
En meget kreativ forklaring
Til sidst måtte jeg derfor mod min vilje gå hen til noget personale og spørge, om vi kunne komme lidt foran i køen, da min alarm bimlede, og jeg ikke havde mere til mit blodsukker.
Hvordan den samtale helt præcist foregik, husker jeg ikke.
Mit blodsukker var lavt, så det var nok en blanding af engelsk, lidt spansk, håndbevægelser og nogle halvupræcise sætninger, som kun gav mening inde i mit eget hoved.
Men de forstod åbenbart, at jeg havde brug for hjælp.
Måske lidt for meget hjælp.
Da kørestolen ankom
For få minutter senere kom der en medarbejder kørende med både kørestol og assistancevogn.
Dem jeg rejste med syntes, det var fuldstændig hysterisk morsomt (efterfølgende), mens jeg stod tilbage og forsøgte at forklare, at jeg egentlig bare manglede en juice eller sodavand.
Men vi kom forbi hele køen, fik afleveret bagagen, kom gennem security og vigtigst af alt fik jeg noget til mit blodsukker.
Så alt endte godt.
En historie vi stadig griner af
Jeg ved stadig ikke helt, hvordan:
“Jeg har lavt blodsukker og mangler nogle kulhydrater”
blev oversat til:
“Hent kørestolen!”
Men det gav da en historie, vi stadig griner af i dag.
Hvad er din mest kaotiske eller sjove diabetes historie? Del meget gerne i kommentaren
